Praktiske oplysninger

For forældre til børn på Krabbeshus Heldagsskole vil forberedelsen til den enkelte skoledag - som på alle andre skoler - handle om en række praktiske ting:

Madpakker

Eleverne har madpakke med i skole. I en del klasser findes en mad- og frugtordning til formiddags- og eftermiddagspauserne. Det er en frivillig ordning, som forældrene betaler til.

Skolemælk

Skolen har ingen skolemælksordning. Eleverne kan medbringe mælk, hvis ikke klassen har en ordning, som forældrene betaler til.

Drikkeautomat

Skolen har en en drikkeautomat, hvor man bl.a. kan købe varm kakao for 2 kr. pr. krus.

Tøj

For mange elever kan det være praktisk at have skiftetøj med - reserveundertøj, ekstra fodtøj, regntøj m.m.

De fleste elever svømmer og har idræt mindst en gang om ugen, hvorfor svømmetøj og idrætstøj skal medbringes.

Elevfødselsdage

Fødselsdage kan afholdes på skolen eller i barnets hjem i skoletiden. Hvordan afviklingen af fødselsdage foregår i de enkelte klasser, må forældrene drøfte med elevens kontaktlærer. Enkelte elever ønsker slet ikke at fejre fødselsdag.

Af praktiske grunde henvises forældrene til at drøfte/afklare alle disse praktiske forhold med deres barns kontaktlærer/kontaktpædagog.